Den gamle gartners mark

Den gamle gartner er en god og behændig mand, der får næsten alt til at spire og gro. Han går fløjtende og pusler inde i sit drivhus. Når planterne er store nok til at komme ud i ’livet’, planter han dem ud på en af sine mange marker.
Han glæder sig altid over at sætte noget ud. Det gør han, også selv om han så ikke mere kan holde dem så nøje under opsyn. For han ved, at det er derude, de skal gøre deres erfaringer.

Tæt ved drivhuset er der en lille mark. Fordi den ligger så centralt, bliver den ofte brugt. Derfor oplever den hele tiden, at der kommer nye planter til, og at de gamle forsvinder. Ja, gamle bliver de nu aldrig. For den gamle gartner lader dem aldrig stå ret længe.
Sommetider er marken lidt nervøs for, om de nye planter kan klare sig, uden at der er nogle ældre til at beskytte dem. Men selv om den er meget nervøs, og selv om den kan se, at de unge planter er usikre, så kan den ikke andet end at være åben og give næring fra sig.
Af og til, når stormen er ekstra slem, eller når sne og slud sætter ind, så vil marken også gerne berolige planterne. For gennem årene har den lært, at den gamle gartner ved, hvad han gør. Men marken er bare en mark og kan kun være åben og give næring fra sig.