’Hvad? Hvad?’ spørger en lille fisk. Den er yngre end et år og er inde ved kanten, hvor strømmen er knap så stærk.
De to fortæller den så om, hvordan menneskene hænger en tønde op i træet og laver maskeleg. Lige ved side af åen er nemlig en plæne med et stort træ. Der er nu hængt en tønde op i en stor gren med et reb.
’Ser du’, siger den ene til den lille. ’Deroppe hænger en tønde. Så varer det ikke længe, før der kommer en masse mennesker i mærkeligt tøj og med masker på. De vil på skift slå på tønden med en stor kæp lige indtil, den går i stykker og falder ned.’
’Hvad er en maske?’, spørger den lille. Fisk svømmer jo ikke med masker. Ja, rent faktisk kan de slet ikke have masker på, fordi de svømmer rundt i vand.
De store fisk fortæller så alt, hvad de ved om mennesker og masker, sådan som fisk har fortalt det fra generation til generation. De fortæller bl.a., at mennesker bruger masker for ikke at vise, hvem de rigtig er. Ja, at de lader som om, at de er en anden.
De fortæller også, hvor godt det er, at de er fisk og ikke katte. For engang havde menneskene puttet levende katte i tønden, inden de slog den ned. Nu er det heldigvis kun katte af papir, der bliver brugt.
Hele fortællingen fra den store fisk til den lille fisk sluttede med den ældgamle fortælling om fisken i Jordanfloden. Fortællingen om at menneskene burde vide bedre end at gå med masker:
I Jordanfloden skete der sommetider noget mærkeligt. En dag stod der en ufriseret mand med grove klæder ved flodens bred og råbte op. Han råbte til alle, der kom forbi, at de var nogle forfærdelige mennesker. Mange gik bare forbi og rystede på hovedet. Andre stoppede op og tænkte: ’Det kan han måske godt have ret i.’ Manden hed Johannes, og han sagde til dem, der standsede, at de kunne få mulighed for at starte på en frisk. Hvis de gerne ville begynde et godt liv, så kunne de blive døbt i vandet og dermed få vasket sig rene.
Normalt beskæftigede fisk sig ikke med, hvad mennesker gjorde oppe på land. Men denne Johannes gik sommetider ned i floden. Folk kom ud til ham, og de blev dyppet helt ned under vandet, som var de fisk. De kom dog op igen og gik glade videre.
En af fiskene i floden syntes, det var vældig interessant. Den svømmede derfor helt hen og kikkede på folk, når de blev holdt nede under vandet. Den så dem både før og efter, og den kunne nærmest se, at denne dukkert ændrede deres liv.
En dag gik det hele dog i stå. Der stod pludselig en mand, som virkede helt anderledes end de andre. Fisken tænkte, at han da ikke behøvede at få en dukkert. Han havde garanteret aldrig gjort en fisk fortræd. Det kunne fisken også høre, at Johannes mente. Derfor stillede den sig ved siden af Johannes med finderne over kors.
Men manden, der hed Jesus, ville altså døbes som alle de andre. Det fik han så lov til, og fisken svømmede hen for at se ham blive dyppet ned som en fisk. Men så skete det, at alt ændrede sig. Efter at havde kikket på alle de andre, som var blevet døbt, så var det pludselig fisken selv, der blev set – set helt som den var. Fisk kan jo ikke skjule, hvem de er. De kan heller ikke lade som om, at de er en anden ved at tage en maske på. Men det var heller ikke nødvendigt ved mødet med Jesus under vandet. For fisken oplevede at blive set i kærlighed. Den kunne mærke det helt ind i sit lille hjerte.
Fisken var helt sikker på, at høre Jesus sige: ’Se på fisken. Den er i vand og kan ikke have maske på. Sådan skal I mennesker også være. Dåbens vand skal hjælpe jer til, at I ikke har brug for masker. Gud ser jer altid, som I er, og han ser jer med min kærlighed. I behøver altså ikke gemme jer eller lade som om, at I er en anden.’
Der er altid lidt stille, når denne gamle fortælling er blevet fortalt.
Derefter fortæller de to store fisk om, at menneskene engang brugte fisken som tegn på, at de var kristne. Det er der stadig nogen, der gør. For fiskene er det et tegn på, at man gerne vil huske, at for Gud er man altid som en fisk uden maske.
_
Det fortælles også, at en gang i mellem springer en fisk op i den tønde, som menneskene hænger op til deres maskeleg. Der ligger den og glæder sig til at blive slået ud. For så kan den minde dem om historien med dåben.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar